V. Brøndum A/S blev etableret 1964 i Silkeborg og har siden da udviklet en meget høj kompetence inden for hvert af vore 4 produktområder, som kombineret med en stor grad af fleksibilitet og et højt serviceniveau danner hjørnestenene i vort forretningskoncept.
Kunden i centrum er nøgleord hos V. Brøndum A/S. Vore interne salgskonsulenter i telefonekspeditionen sidder klar til at besvare opkald med råd og vejledning. Er der en konkret opgave, som skal løses, møder vore rutinerede salgskonsulenter gerne op for at give vores bud på den optimale løsning af opgaven.
Et velorganiseret lager giver leveringssikkerhed for vore kunder og rationel drift i det daglige arbejde.
Service, reparation og fejlfinding klares af et velkvalificeret serviceteam på eget værksted.
Udviklingsafdelingen sikrer, at produkterne konstant lever op til brugernes behov og krav samt at de leverede produkter er af høj kvalitet og har stor driftssikkerhed.
Vi står selvfølgelig altid til rådighed med vejledning på telefon 8682 4366.



