Luftrensere – teori og praksis
Luftrensere hjælper til et bedre arbejdsmiljø ved at mindske spredning af svævestøv i afdækkede områder.
På en byggeplads og ved arbejde med elektrisk slibende/skærende værktøj (rillefræser m.v.) i huse og lejligheder, udvikles støv i forskellig størrelse (fraktioner). Støv udviklet af værktøj skal og bør i videst muligt omfang opfanges ved støvkilden – det gør man ved at påmontere en støv-afsuger (dust extractor) på værktøjet.
Fanger man så det hele? – Nej desværre ikke. En del støv vil blive slynget forbi afsugningen – hvor meget afhænger af, hvor godt værktøj, afdækning og afsugning er afpasset til hinanden (1).
Det støv der slipper forbi afsugningen vil blive ophobet i området og udgøre en risiko for medarbejderne. Det er her, luftrenseren kommer ind i billedet.
Ordet luftrenser er lidt misvisende, da hovedopgaven er at opretholde et undertryk, i et afgrænset område, for at minimere spredning af fint og farligt støv.
Note 1: Lufthastighed i slanger for at sikre at mediet bliver båret til opsamlingsbeholderen og slangen holdes fri – Støvsugere.
(Flere kilder sammenskrevet – bl.a. Pneumatic Transport and Conveying – Carrying Velocities)
Baseret på data fra undersøgelser af nedfaldshastigheder giver det følgende (se billedet):
Støv der bliver slynget ud i rummet vil finde ”ro” i en given højde afhængig af, hvor arbejdsstedet har været.
Her gælder så, at:
HVIS luften er stillestående, og der ikke foregår yderligere påvirkning (turbulens, hvirvler mv) i luftlaget, hvor partiklen befinder sig vil den falde mod jorden.
Støv mindre end 5 µm er ikke sigtbart (kan dog ses i modlys – ved lysindfald) og vil langsomt falde til en overflade med en hastighed af 3 -34 dage for 2,5 m. Derfor kan et rum der efterlades ”rent” – fremstå støvet ved senere overlevering.
MEN – støvet er også farligt for medarbejdere, der opholder sig i rummene.
Kilde: Gordon Fern ” What Goes Up Does Not Necessarily Come Down – OH2019”
Det støv der er farligst, er det støv du ikke kan se.
Hvor meget luft trækker man ned i lungerne?
- Hvis man forholder sig rolig trækkes ca. 6 liter luft ned i lungerne pr. minut
- Under maksimal fysisk pres kan en utrænet ung mand trække 130-140 liter luft ned i lungerne pr. minut
- En meget veltrænet person kan trække mere end 200 liter luft ned i lungerne pr. minut
Ved en støvkoncentration på 3 mg/m³ respirabelt støv – vil der pr. minut være risiko for at der :
- I hvile afsættes 0,018 mg støv i lungerne pr. minut. Det giver ved en arbejdsdag på 6 timer i støvede omgivelser en risiko for at 6,5 mg støv når ned i lungerne.
- Under hårdt fysisk pres med en medieret lungekapacitet på 160 liter pr. min vil en 6 timers arbejdsdag i støvede omgivelser give en risiko for at 172,8 mg støv når ned i lungerne.
En stor del af denne støvmængde udåndes igen – men der er potentiel risiko for at det sætter sig i slimhinder.
Jo mere luft – støvfuld luft – du respirerer, altså ånder ind og ud – desto mere støv kan der derfor potentielt afsættes i dine luftveje og lunger.
Hvor afsættes partikler af en hvis størrelse i vores luftveje, og hvad er det vi kan gøre noget ved?
Det kan være svært at forestille sig, hvor store partikler er, når vi siger 5 µm, 0,3 µm o.s.v.
På nedenstående skema er forskellige medier sammenlignet:
Kilde: https://www.pickcomfort.com/water-quality/micron-rating/
Så hvordan kan vi gøre det bedre?
– LUFTRENSEREN
Støvminimering og arbejde med luftrensere (NPU – Negativ Pressure Units) handler i høj grad om inddæmning, afskærmning og undertryk. Området, man vil arbejde i, skal inddæmmes. Dette gøres ved at opsætte en solid og tæt afskærmning.
Kilde: Dansk Asbestforening “Den gule vejledning”
Når området er afskærmet, sættes luftrenseren til at trække luft fra afskærmningen og blæse det udenfor. Herved opstår et UNDERTRYK i området – som sikrer at støvet ikke spredes udenfor afskærmningen.
Der skal etableres et friskluft-indtag, det vil sige området tilføres frisk luft, så der opnås en luftudskiftning med frisk luft.
Kan der ikke etableres en krydsventilation fra f.eks. et vindue i modsat ende af et rum, bør frisklufttilførslen etableres, så der opnås bedst mulig ventilering af rummet.
Luften bør tilføres så højt som muligt så det sikres, at rummet ventileres bedst muligt.
Det bør tilstræbes at opnå en luftudskiftning på 8 – 15 X pr. time.
Kilde: BGBAU Mineralischer, quarzhaltiger Staub (C137)
Eksempel:
Et Rum på 8 x 4 meter skal ventileres.
8m (B) x 4 m (L) x 2,5 m (H) = 80 m³
Ønsket luftudskiftning : x 10
Min: luftrenser = 800 m³ / t.
Man kan altså ikke ”bare” sætte en luftrenser i et hjørne af et 5000² kontorbyggeri og tro, at det renser luften.
Renser en luftrenser så ikke luften ?
En luftrenser der sættes – i et afgrænset område – til at recirkulere luften, altså ikke lave undertryk – men køre luften fra området igennem filtre og levere filtreret luft tilbage til området – og herved opnår en cirkulation – vil dog rense luften.
BG-BAU i Tyskland har lavet forsøg efter rillefræsning i en lille rum.
Efter en time er der næsten ingen fald i målte partikler pr. m³. Da luftrenseren tændes (grøn markering på nedenstående figur) – opnås efter 9 min. et betydeligt fald i støvbelastningen i området.
Kilde: BGBAU- Staubfreie Baustellen mit Luftreinigern, Walter Gunreben und Reinhold Rühl, BG BAU 25. November 2013
Hvordan opnås det bedste resultat?
RONDA luftrenserne fra V. Brøndum A/S er såkaldte overtryksmaskiner. Efter at luften er renset af forfilteret og HEPA-filteret, danner udblæsningsluften overtryk inde i maskinen og sikrer derved, at ”maskinrummet” er støvfrit.
Dette sikrer brugeren mod utilsigtet udsættelse for støv ved senere servicering og filterskift. Og det betyder samtidig, at enheden kan placeres i området, hvor støvet opstår. Ublæsningsluften føres så ud af området via en slange, der lægges ud gennem plastikvæggen/afskærmningen.
Vores store luftrensere er udstyret med en indsugningsstuds. Det bedste resultat opnås nemlig hvis luftrensere bliver udstyret med en sugeslange der placeres så tæt på den proces der genererer støvet. Så bliver spredningen til rummet minimeret mest muligt.
RONDA luftrenser med indsugningsstuds og udblæsningsstuds.
Udarbejdet af Kennet Vallø, produktchef hos V. Brøndum A/S, oktober 2019
