Ny Ghibli T1BC Swift batteridrevet rygstøvsuger


Den optimale bevægelsesfrihed, når der skal støvsuges, opnås med en batteridrevet rygstøvsuger. Ingen ledning, og selve støvsugeren sidder på ryggen og følger altid kroppens bevægelser.

Sugemotorer kræver dog forholdsvis meget energi for at yde nok til at give en effektiv støvsugning, og derfor er batterierne til rygstøvsugere relativt bekostelige.

Ghibli har netop introduceret den populære T1 BC i en udgave med et nyt og lidt mindre 140 Wh Lithium batteri, hvilket giver en driftstid på ca. 25 minutter, og er tilstrækkeligt til langt de fleste opgaver, uanset om det f.eks. er en hurtig rengøring i biografsalen eller støvsugning af trapper i etageejendomme.

Lithium batteriet tåler mange opladninger og kan sættes til opladning, når maskinen ikke er i brug, så den altid er klar til næste opgave. En fuld opladning er overstået på ca. 90 min.

Den nye version hedder Ghibli T1 BC Swift og adskiller sig udelukkende ved det nye, lidt mindre batteri og en derfor betydeligt gunstigere pris sammenlignet med den velkendte Ghibli T1 BC rygstøvsuger.

Den ergonomisk korrekte bæresele, som sikrer en god vægtfordeling over hoften, det lave støjniveau og den kraftige sugeevne er den samme på begge modeller.

Ligeledes er Ghibli T1 BC Swift også udstyret med et 4-trins filtersystem, som sikrer en ren udblæsningsluft. Maskinen leveres med et komplet sæt tilbehør inklusiv teleskoprør.

For yderligere information og nærmeste forhandler, kontakt tlf. 8682 4366 eller gå til produktsiden.

T1 BC rygstøvsuger på trappe Ghibli T1BC