Nye Ghibli fejemaskiner

Nu introducerer vi tre nye fejemaskiner fra Ghibli & Wirbel. Den lille, manuelt betjente HS M 80, den lidt større batteridrevne “walk-behind” model HS MT 80 BC og den store “ride-on” maskine HS R 110 BC, som ligeledes er batteridrevet.

En fejemaskine er ofte en god løsning, når der skal gøres rent på større, udendørs arealer eller i store, åbne haller med god ventilation som f.eks. trælast-haller og lignende. Gibli fejemaskinerne opsamler både grus, støv og blade, men også større objekter som for eksempel plastikkrus. Ved hjælp af roterende sidekoste kommer fejemaskinerne helt ud til kanter og hjørner. De to store batterimodeller er desuden udstyret med sug, som nedbringer mængden af ophvirvlet støv under drift.

Maskinerne er brugervenlige og nemme at komme rundt med. Den lille HS M 80 kan endda forcere kanter og trappetrin, og når den ikke er i brug, kan den foldes sammen og stilles på højkant, så den fylder minimalt ved opbevaring. Fejemaskinerne er udstyret med opsamlingsbeholder på 40 eller 50 liter, som nemt kan trækkes ud og tømmes over i en container eller plastsæk.

Har du spørgsmål til de nye fejemaskiner fra Ghibli, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Andre nyheder