Ny RONDA 80H: Fokus på et sundt arbejdsmiljø for skorstensfejere

Skorstensfejere udsættes hver dag for sundhedsskadelige partikler i form af sod og aske, som hvirvles op, når man f.eks. renser en brændeovn. Der er her tale om partikler mindre end 10 micron (µm) eller 10/1000 mm. De er ikke synlige, til gengæld er de i stand til at trænge langt ned i lungerne, hvor de kan gøre stor skade. Sod udgør en kræftrisiko, og derfor skal der i henhold til bl.a. kræftbekendtgørelsen træffes visse forholdsregler, når man arbejder som skorstensfejer. Dette indebærer blandt andet, at der skal anvendes udsugning, der er egnet til at fjerne luftforurening, hvor det måtte opstå (jf. §26, stk. 2).

I praksis betyder det, at den støvsuger, som skorstensfejeren bruger til at rense brandkammeret og rengøre efter arbejdet, skal være en H-godkendt støvsuger efter europæisk standard EN60335-2-69. En klasse-H støvsuger har et filter, som er i stand til at tilbageholde disse meget fine, sundhedsskadelige partikler.

Den nye RONDA 80H støvsuger til skorstensfejere er designet efter principperne fra vores velkendte RONDA 200H, og anvender samme testede klasse-H HEPA filter til at opnå filtrering af det fine støv, der udgør størst risiko – og er dermed egnet til opgaven. En klasse-H støvsuger tilbageholder mindst 99,995 % af partikler, der er større end 0,3 micron (µm).

Derudover er RONDA 80H designet så den vejer mindst muligt, fylder minimalt i bilen og er nem at tage med sig rundt.

Læs mere om RONDA 80H her, eller kontakt os på telefon 86824366 for nærmere oplysninger og henvisning til forhandler.

Andre nyheder