Bekæmpelse af egeprocessionsspinder-larver med RONDA H-klasse støvsugere

Egeprocessionsspinderen og ikke mindst dens larver har i længere tid skabt overskrifter i mange medier og været grund til bekymringer.

Sommeren går på hæld, og sæsonen for larver er aftagende, men i de efterladte reder kan brandhårene fra larverne være problematiske i op til 7 år. (Kilde: Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord)

Vi har i vores produktportefølje erfaringer fra bl.a. Holland og Tyskland, hvor H-klasse støvsugere som RONDA 200H POWER og RONDA 2800H har været anvendt til fjernelse af larver og reder.

Husk, at gældende myndigheds- og arbejdsmiljøanvisninger altid skal følges, herunder f.eks. anvendelse af personlige værnemidler, afspærring af arbejdsområdet samt korrekt bortskaffelse af det opsamlede materiale.

RONDA-støvsugere til opsamling af larver og reder

Egeprocessionsspinderens larver har mikroskopiske brandhår, som giver allergiske reaktioner i form af udslet på huden ved berøring, luftvejsgener ved indånding samt øjenirritation. Derfor er det nødvendigt at anvende en H-klasse støvsuger, som har det rigtige filtersystem, der kan opfange og tilbageholde de mikroskopiske hår.

Vi har udvalgt to løsninger, som baserer på H-klasse støvsugere i kombination med det smarte Easy Clean teleskoprør til højderengøring, som gør det muligt at fjerne larver og reder i op til 7 meters højde i egetræerne. Rørene er fremstillet af kulfiber, som giver et stabilt system, der ikke vejer ret meget. Stor tilbehørspakke med forskellige mundstykker og rørbøjninger medfølger, så man kan komme ind i alle hjørner og kroge og endda fjerne larver på oversiden af grenene. Kamera samt monitor kan tilkøbes, så man nemt kan følge arbejdet og styre røret nede fra jorden.

Løsning nr. 1:

Med denne løsning får man en lille, men effektiv H-klasse støvsuger, som er nem at have med ud i områder med inficerede egetræer. Opsamling foregår i en speciel sikkerhedspose, som består af en lukket Non-Woven opsamlingspose omgivet af en plastikpose, som lukkes rundt om opsamlingsposen ved bortskaffelse. For at undgå spredning af de farlige partikler, må luften ikke trykkes ud af posen, når den skal bortskaffes. Posen skal i stedet suges tom for luft med støvsugeren, når den nye pose er installeret.

Løsning nr. 2:

Her får man en større H-klasse støvsuger med to sugemotorer for ekstra sugekraft. Longopac opsamlingssystemet giver en nem og sikker tømningsprocedure med plastpose, som indkapsler det opsugede, farlige materiale. Posen lukkes med kabelstrips – evt. mens maskinen er tændt, så der suges lufttomt i posen – hvorefter den afklippes og bortskaffes. Da det er en åben maskine, stiller det slutteligt nogle krav til rengøring af maskinen.

For ekstra mobilitet tilbydes 230V batteripakke PS 3000, som med RONDA 200H Power giver en driftstid på ca. 1 time 20 min. under optimale forhold. Ved anvendelse af RONDA 1800H Twin med begge motorer tændt er driftstiden med batteri ca. 45 min, da strømforbruget er højere.

  • 86242600 – PS 3000 batteripakke 230V

For yderligere info og rådgivning, kontakt V. Brøndum A/S på tel. 8682 4366 eller e-mail v@broendum.com.

Andre nyheder