Fejemaskine

En fejemaskine er ofte den bedste løsning til den daglige rengøring af større udendørs arealer samt i godt ventilerede haller som f.eks. trælast-haller og parkeringshuse. En fejemaskine opsamler hurtigt og nemt støv og skidt fra gulvet, og personalet sparer dermed mange opslidende arbejdstimer med kost og fejeblad.

Fejemaskiner til store arealer

På denne side finder du vores udvalg af fejemaskiner i varierende størrelse og ydeevne. Fejemaskinerne er enten manuelt betjent eller kører på batteri og er dermed meget støjsvage. Det betyder, at de kan anvendes inden for åbningstiden, hvis det for eksempel drejer sig om rengøring i en trælast-hal.

Ghibli & Wirbel har både fejemaskiner af ride-on typen, hvor brugeren sidder på fejemaskinen og styrer den som en bil, og walk-behind typen, hvor man går bagved fejemaskinen og styrer eller skubber den foran sig. Alle modeller er utroligt lette at betjene, og selv ride-on maskinen kan nemt manøvreres rundt i smalle passager og lignende.

Ghibli & Wirbel

Ved udviklingen af ride-on fejemaskinen har Ghibli & Wirbel lagt stor vægt på sikkerheden og ergonomien for brugeren af maskinen. Der er nem ind- og udstigning fra begge sider og frit udsyn hele vejen rundt. Fejemaskinerne er udstyret med roterende sidekoste, som effektivt løsner skidt under og langs med paneler, paller og andre ting, som står placeret på gulvet. De fleksible børster gør det samtidig muligt også at anvende fejemaskinerne på ujævne overflader.

Når børsterne på fejemaskinen har løsnet og løftet skidtet, suges det op i beholderen. Når den er fuld, tømmes den helt enkelt og ligetil.

Kontakt V. Brøndum A/S hvis du har brug for hjælp til valg af fejemaskine.