Ny cyklonforudskiller
Har du større mængder fint byggestøv eller andet materiale, som sætter din støvsuger på en alvorlig prøve enten kapacitets- eller filtermæssigt, vil en forudskiller i de fleste tilfælde kunne løse problemet. Forudskilleren forbindes med støvsugeren med et ekstra stykke slange, og sugeslangen, rør og mundstykke kobles på forudskilleren.
Størstedelen af det opsugede materiale forbliver i forudskilleren, og kun ganske lidt af støvet havner i selve støvsugeren.
V. Brøndum A/S introducerer nu en ny robust og handy RONDA cyklonforudskiller model CF-501. Den indbyggede cyklon gør det muligt at udskille op mod 99% af det opsugede støv i forudskillerens beholder, hvilket betyder at kun en meget lille del af det opsugede støv havner i støvsugeren. Dette reducerer belastningen af støvsugerens filtersystem og giver meget bedre driftsbetingelser. Cyklonenheden er integreret i toppen af forudskilleren og er derfor godt beskyttet.
Den nye cyklonforudskiller har en beholderkapacitet på 50 liter, og det er muligt at samle støv m.m. op direkte i forudskillerens beholder eller i en kraftig plastpose, som let kan lukkes med en lukkestrip og derefter bortskaffes.
RONDA CF-501 er udstyret med et kraftigt hjulstel i metal og 5 robuste kørehjul, som gør det nemt og sikkert at transportere forudskilleren.
Vi sidder klar ved telefon og mail, hvis du har spørgsmål til den nye forudskiller. Se vore kontaktinformationer.