Generelt teknisk information
Lidt om støv og støvsugere
Hent de generelle tekniske informationer i pdf-format eller læs videre på siden
Tekniske specifikationer
Der er af de større europæiske støvsugerfabrikanter udarbejdet en standard, der beskriver, hvorledes forskellige egenskaber skal defineres og måles.
IEC 312 / DS/EN 60312 Støvsugere til husholdningsbrug – Metoder til måling af brugsegenskaber
Hvis man vil sammenligne forskellige støvsugere, bør man sørge for, at de er testet ifølge IEC 312. Er målinger foretaget i overensstemmelse med denne standard, burde det være muligt at sammenligne resultatet med andre resultater. Ikke alle resultater, der vises af fabrikanterne, er i overensstemmelse med IEC 312.
Følgende gives eksempler på definition, samt hvad man skal være opmærksom på.
En støvsugers tekniske data
På en støvsuger skal altid være et typeskilt, der angiver nogle af de tekniske specifikationer.
De tekniske data for en industristøvsuger kan se således ud:
Oplysningerne på typeskiltet kan se således ud:
By-pass motor
En by-pass motor har sin egen kølevinge. Den suger køleluft uafhængigt af arbejdsluften. De sugende luftstrømme blæses ud af siden på turbinehuset. På denne måde køles motoren, også selv om luftstrømmen er blokeret.
Denne kølemetode stiller ikke de samme krav til filtrering af arbejdsluften, idet denne bliver udblæst, inden den kommer i kontakt med motoren. Men det stiller nogle krav til filtrering af køleluften, hvis det lokale, hvor støvsugeren bruges, indeholder meget svævestøv.
Blow Through motor
En blow through motor bliver kølet af den samme luft, som bliver brugt til at opsuge materiale med. Dette stiller større krav til filtrene i støvsugeren. Er disse beskadiget eller mangler, bliver motoren udsat for en kraftig støvpåvirkning, som kan bevirke, at motoren brænder af.
Iht. EN60335-2-69 må en blow through motor ikke bruges til støvsugere beregnet til væske, idet der ved overfyldning af opsamlingsbeholderen kan ”pumpes” væske gennem de elektriske dele.
Watt
Den nominelle og maksimale motoreffekt er udtryk for, hvor meget energi støvsugermotoren kræver, når den kører. Effekten måles i Watt (W).
Typisk ligger Watt-forbrug for industristøvsugere mellem 1000-4000 W afhængig af applikation. Typisk for 1- motors maskiner ligger det mellem 1000-1500 W. Denne størrelse (W) er IKKE et udtryk for motorens styrke, eller hvor godt den suger, men blot et mål for, hvor meget energi motoren kræver. (Sammenlignet med en bil er det l / 100km) Sugeevnen er mere interessant end motorens elektriske effekt.
Vakuum / Sugeevne
Er et udtryk for, hvor meget undertryk (løft) støvsugeren kan præstere, når motoren kører. Vakuumet bliver målt i mm vandsøjle eller i Pascal (Pa). 10 Pa svarer ca. til 1 mm vandsøjle. Forskellige husholdningsstøvsugere og industristøvsugere kan yde fra 2000 til 3000 mm vandsøjle.
Luftmængde / Luftgennemstrømning
Det er ikke nok for støvsugeren at løsne støvet, den skal også transportere støvet til støvsugerposen eller opsamlingsbeholderen. Evnen til at transportere luft indeholdende støv kaldes luftgennemstrømning. Luftgennemstrømningen måles i l/s (liter pr.sekund) eller m³ / time. Niveauet ligger mellem 25 – 65 l/s.
Jo større luftgennemstrømning, des større er evnen til at transportere støvet fra mundstykket og ned i posen.
For en H-mærket maskine – en støvsuger til opsamling af sundhedsskadeligt støv – må luftgennemstrømningen / lufthastigheden i sugeslangen aldrig blive mindre end 20 m/s. jf. DS/EN 60335-2-69.
Sugeeffekt
Sugeevnen angiver, hvor kraftigt støvsugeren suger, og luftmængden angiver, hvor meget luft støvsugeren kan flytte. Sugeeffekten sammenregner sugeevne og luftmængde, og angiver hvor mange kræfter støvsugeren har. Her angives hvor god støvsugeren er til at gøre rent – altså hvilket arbejde der udføres. Sugeeffekten måles i Watt (W) og ligger typisk mellem 250 W – 450 W for 1-motors maskiner.
Sugeeffekten skal måles for enden af røret på en komplet støvsuger (dvs. med rør, slange og filtre – men uden mundstykke).
Nogle fabrikanter viser resultater fra målinger foretaget ved indsugningen på selve støvsugeren. Gør man det, så får man højere effekter, som ikke er sammenlignelige.
Et godt rengøringsresultat (støvopsamlingsevne) opnås når sugeeffekten er høj og mundstykket er af en god kvalitet. Det vil sige samarbejdet mellem sugeeffekt og mundstykke skal give et godt rengøringsresultat. Resultatet udtrykkes som en procentdel (%), der viser, hvor meget støv der kan opsamles. Der kan opnås resultater fra 90 til 100% på hårde underlag og fra 50 til 85% på tæpper.
Se efter om sugeeffekt er angivet ifht. EN60312; det gør det nemmere at sammenligne data for forskellige støvsugere.
Støvsugerpose – Volumen
Målingen bør foretages med posen i støvsugeren, da det ofte er poserummet (i støvsugeren), der afgør, hvor meget støv man kan fylde den med.
Nogle fabrikanter måler posens volumen, før den placeres i støvsugeren. Det gør målet for højt/stort.
Støjniveau
Støj opleves og kan måles på forskellige måder. Hvis man står 5 metervæk fra støvsugeren, virker den selvfølgelig mere støjende, end hvis man står 20 metervæk. Det afhænger også af rummets akustik og efterklangstider. Er efterklangstiderne for store, vil der opstå en ”ekko”-effekt mellem rummets vægge, og støjen måles og opleves væsentlig højere. Se i øvrigt AT-anvisning 1.1.0.1- akustik i arbejdsrum samt Bekendtgørelse nr. 63 – beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet.
Støj skal måles på baggrund af DS/EN 60704-2.
Decibel
Støjniveauet fra en støvsuger måles i dB(A). Ved målinger erstattes det menneskelige øre af et elektronisk. Støj kan ikke beskrives objektivt. En bestemt støj opfattes forskelligt af forskellige mennesker/individer. Dette skyldes også støjens karakter. Støjen kan variere fra 50 op til 85 dB(A). Diagrammet nedenfor viser støjforhold genereret af forskellige støjkilder.
Lovkravet ifølge Maskindirektivet 2006/ 42/EF er at maskiner ikke må støje mere en 80dB(A).
For maskiner, der støjer mindre end 70dB(A), skal blot angives: <70dB(A). Støjer maskinen mere, skal man angive det konkrete tal.
Støvklasser og anvendelseskategorier
Tekniske specifikationer
Anvendelseskategorier
Industristøvsugere til sundhedsfarligt støv bliver inddelt i klasser afhængig af deres evne til at tilbageholde det sundhedsfarlige støv. Indtil 1997 inddeltes støvsugerne i anvendelseskategorierne U, S, G, C og K1.
En støvsuger i eksempelvis anvendelseskategori C skulle tilbageholde 99,9% af det opsugede materiale. En C-støvsuger måtte anvendes til opsugning af sundhedsfarligt støv med en grænseværdi på mere end 0,1 mg/m3.
Det er sundhedsmyndighederne, der udsender lister over farlige stoffer og deres grænseværdier. Listerne kan blandt andet findes på Arbejdstilsynets hjemmeside, www.at.dk.
Standarder og institutter
EN 60 335 -2-69
Fra 1997 blev der indført nye og skrappere krav til industristøvsugere til sundhedsfarligt støv. Kravene kan læses i den europæiske norm EN 60 335-2-69. I normen er de gamle anvendelseskategorier erstattet af støvklasser.
Støvklasser
Der er nu 3 støvklasser L, M og H. Støvklasse H stiller de største krav til støvsugeren. Udblæsningsluften må kun indeholde 0,005% af det opsugede materiale og filtrene må ikke belastes ud over en fastsat grænse.
Filterbelastning
Filterbelastningen bestemmes af den luftmængde, som trækkes gennem filteret, og af filterets overflade. Filterbelastningen må ikke overstige200 kubikmeterluft i timen for hver kvadratmeter filterareal.
Tekniske institutter
Det er kun de færreste støvsugerproducenter, som råder over testudstyr til filtergodkendelser. De fleste anvender et anerkendt teknisk institut, når et filter skal godkendes til en bestemt filterklasse.
DGUV / BIA /IFA
Et af de anerkendte internationale institutter for filtergodkendelser er det tyske Berufgenossenschaftliches Institut für Arbeitssicherheit, forkortet BIA. BIA er et uvildigt institut, som tester filteret og garanterer, at det overholder kravene i den pågældende filterklasse.
SLG
SLG er et anerkendt tysk institut for prøvning af industristøvsugere til sundhedsfarligt støv.
På prøvningsinstituttet gennemføres de tests, som skal bevise, at støvsugeren lever op til kravene om blandt andet filtrering.
LGA
Et af de internationalt anerkendte tekniske institutter er det tyske Landesgewerbeanstalt Bayern, forkortet LGA. LGA er et uvildigt institut, som kritisk gennemgår, om industristøvsugeren lever op til kravene i normen. Det ydre tegn på, at normens krav er opfyldt, er GS-mærket. GS står for Geprüfte Sicherheit eller Efterprøvet Sikkerhed.
LGA er i 2010 blevet fusioneret med TÜV.
Teknisk støvtest
Både BIA (IFA fra 2010) og SLG samt TÜV kan gennemføre tekniske støvtest på industristøvsugere.
Den tekniske støvtest – tester hele maskinens filtreringsevne og ikke kun filterets.
Hvis støvsugeren er monteret med gode filtre, men ellers er utæt som en si – vil det give udslag i denne test.
GS-mærke
Geprüfte Sicherheit (efterprøvet sikkerhed).
LGA giver efter endt teknisk støvtest og test hos LGA lov til at anvende GS-mærket i markedsføringen.
Godkendt støvsuger eller godkendt filter
Der er stor forskel på, om man køber en støvsuger med godkendte filtre eller en godkendt støvsuger.
Klasse H støvsugere skal være udstyret med filtre, der er godkendt, samt have gennemgået en støvteknisk test på et godkendt prøvningsinstitut.
Klasse H støvsugere er altid udstyret med HEPA filtre. HEPA filtre fås i HEPA 13 og HEPA 14.
3 og 4 tallet angiver filtreringsgrad – krævet.
H13 – minimum 99,95 % støv filtreres (baseret på teknisk støv iht. EN 60335-2-69)
H14 – minimum 99,995% støv filtreres (baseret på teknisk støv iht. EN 60335-2-69)
Efter H 14 hedder filtrene U15 og U16 (ULPA).
ULPA filtre anvendes fortrinsvist som udblæsningsfiltre på rent-rums maskiner (CR (Clean room)).
Filtre og filtrering
På sin vej tilbage gennem støvsugeren skal luften igennem et eller flere filtre, inden den forlader støvsugeren igen.
Filterpose
Det første filter kan være en filterpose. Filterposen, hvad enten den er lavet af filterpapir eller filterstof, tilbageholder de større partikler.
Forfilter
Filter nr. 2 er et finere filter, som tilbageholder de finere partikler. Dette filter kaldes for støvsugerens forfilter. Det er forfilterets virkemåde, der i høj grad bestemmer, hvor effektiv støvsugeren er.
Et effektivt forfilter er selvrensende under drift, så filteret ikke tilstopper. Filteret skal have en stor overflade, så perioderne mellem den nødvendige filterrensning er så lange som muligt. Et kvalitetsforfilter kan renses udefra, uden at man behøver at skille støvsugeren ad.
HEPA-filter
Det tredje filter er ofte et såkaldt HEPA-filter. HEPA står for High Efficiency Particle Filter, eller på dansk: Højeffektivt Partikel filter. HEPA-filteret tilbageholder de helt små partikler, helt ned til en størrelse på 0,003 mm. Partikler i denne størrelse er så lette, at de svæver i luften. De findes blandt andet i tobaksrøg.
Filtre med certifikat
Har støvsugerproducenten valgt at få sit filter godkendt hos et teknisk institut, bliver der udstedt et certifikat. Certifikatet er kundens garanti for, at filteret efterlever kravene i den pågældende filterklasse.
Filterareal
Arealet på støvsugerens forfilter angives i cm2 eller i m2. Generelt kan man sige, at jo større filterarealet er i forhold til luftmængden, jo bedre er støvsugeren. Filtermateriale og filteropbygning spiller også en meget vigtig rolle.
For H støvsugere gælder, at HEPA filteret aldrig må belastes mere end 200 m³ / h / m².
Yderligere er der krav om, lufthastigheden i slangen aldrig må falde under 20 m/s – og anvendes støvsugeren til afsugning fra værktøj og processer, der genererer støv, skal der være en indikation, når hastigheden falder under 20 m/s. Denne grænse er sat, for at slangen og maskinen kan holde sig selv ren.
Opsugningsevne og lufthastighed
For at kunne opsuge materiale gennem en sugeslange eller en rørledning skal lufthastigheden passe til det materiale, som man vil suge op. Generelt gælder, at jo tungere materiale ifht. overfladeareal, som man ønsker at opsuge, jo højere skal lufthastigheden i sugeslange og rørledning være.
Lufthastigheden måles i meter pr. sekund (m/s). Nedenfor er anbefalede lufthastigheder for opsugning af forskellige typer materialer angivet.
Lufthastigheden er afhængig af den luftmængde, som støvsugeren kan suge, og diameteren på sugeslangen. Jo større luftmængde støvsugeren kan suge, jo højere bliver lufthastigheden. Det forholder sig omvendt med diameteren på sugeslangen: Jo tyndere slangen er, jo højere bliver lufthastigheden.
Et praktisk eksempel:
En støvsuger kan suge en effektiv luftmængde på 150 m3/t gennem en Ø40 mm sugeslange. Lufthastigheden i sugeslangen kan beregnes til 33 m/s.
Af ovenstående skema kan man se, at støvsugeren er i stand til at opsuge for eksempel kornkerner og cementstøv.
Sætter man nu en Ø50 mm sugeslange på støvsugeren, falder lufthastigheden i slangen til 21 m/s. Med denne tykkere slange bliver opsugning af kornkerner og cementstøv vanskelig, hvorimod tekstiltrævler og papirstrimler opsuges uden problemer.
Hvad er støv?
Støv kaldes også ofte partikler. Der er naturligt forekommende partikler, og der er den menneskeskabte partikelemission, også kaldet antropogen partikelemission.
En partikel er en lille afgrænset masse af fast eller flydende stof. Partikelstørrelse er som navnet direkte antyder en angivelse af aktuel partikelstørrelse (diameter) og angives typisk i enheden [μm]. 1 μm er 0,001 mm.
Den menneskeskabte partikelemission vil oftest forekomme i forbindelse med energiproducerende anlæg, trafik og mange industrielle aktiviteter, som eksempelvis korn- og foderstofproduktion, cementproduktion, træforarbejdende virksomheder m.m.
Afhængig af hvilke aktiviteter, der foregår på den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg, kan der forekomme emission af partikler med forskellig størrelsesfordeling.
Betydning af støv
Der er altid støv i indeluften og derfor også i den luft, vi indånder. Støvet kan medføre irritation af slimhinder og luftveje, især hos astmatikere. Der er flere forhold, der bestemmer, om støv virker generende eller udgør en risiko for helbredet. Mængden af støvet, dens sammensætning og formen og størrelsen af de enkelte partikler har betydning. Men også støvets evne til at optage eller opsamle gasformige luftforureninger spiller en rolle.
Når støv lander på en fugtig slimhinde, som fx. i næsen, kan der evt. blive dannet en syre eller en base, som kan skabe irritation. Risikoen for gener hænger også meget sammen med, hvor effektiv den enkelte persons organisme er til at bortskaffe støvpartikler fra fx. luftveje og slimhinder i øjnene.
Når man trækker vejret, følger støvet i luften med indåndingsluften ned i luftvejene. Hvor langt ned støvpartiklerne når, afhænger af deres størrelse. Mens de allermindste partikler kan nå ned i lungerne, vil de større normalt sætte sig i næsen og svælget.
Hvad består støv af?
Husstøv består ofte af flere hundrede forskellige bestanddele – og kan også indeholde allergener. Uorganiske partikler i støvet kan give inflammation, men kan også virke som bærere af allergener.
Selve ordet støv forbinder man normalt med det synlige støv, man kan se på vandrette overflader som fx. bordplader og reoler.
Dette er de større partikler fra indeluften, som er blevet aflejret på de forskellige overflader. Derudover forekommer der et utal af meget små støvpartikler, som svæver rundt i luften.
De partikler som er mindre end 1 μm udgør normalt 99% af det samlede antal støvpartikler i indeluften, mens de større partikler udgør størstedelen af den samlede vægt. Jo mindre partiklerne er, jo længere tid holder de sig svævende i luften.
Hvor mange partikler, der er i luften, afhænger også af, om der foregår aktiviteter i rummet. I rum med ventilation, eller når personer i rummet rører sig, forbliver partikler på nogle få μm svævende i luften.
Definitioner på støv
Grove partikler
Partikler, der er større end 2,5 μm, dannes typisk ved forskellige mekaniske processer. Grove partikler kan bestå af flere forskellige stoffer afhængigt af deres oprindelse. Som eksempel på emission af større partikler kan nævnes emission fra betonvareindustrier, foderstofproducerende virksomheder samt forskellige overfladebehandlingsprocesser, herunder sandblæsning. Flyveaske fra fyring med fast brændsel og affaldsforbrænding samt kulstøv fra kulfyrede kraftvarmeproducerende anlæg er ligeledes eksempler på større partikler, ligesom oliekoks fra fueloliefyrede anlæg.
Fine partikler
Disse partikler er et resultat af en række omdannelsesprocesser, bl.a. ved kemiske processer mellem partikler og gasser. De fine partikler består for det meste af hygroskopiske (Hygroskopisk er en betegnelse for stoffer der nemt optager vanddamp fra omgivelserne), uorganiske salte, eksempelvis sulfater, nitrater eller klorider. De væsentligste kilder til fine partikler er afbrænding af svovlholdigt brændsel samt alle forbrændingsprocesser, der giver anledning til dannelse af kvælstofoxider, herunder bl.a. trafik, kraftværker, opvarmning m.m. Emission fra bl.a. metalforarbejdende virksomheder, herunder svejserøg kan tilsvarende medføre emission af fine partikler, ligesom træstøv fra forarbejdningsprocesser er et eksempel på emission af fine partikler.
Fine partikler defineres som partikler, der er større end 0,1 μm og mindre end 2,5 μm.
Ultrafine partikler
Ultrafine partikler dannes fra dampfase ved høj temperatur, eksempelvis i forbrændingsmotorer og ved kondensation, og vokser hurtigt fra nogle få molekyler til ultrafine partikler, typisk i størrelsesordenen 0,001 – 0,1 μm, når temperaturen falder ved transport gennem udstødningsrør eller røgkanal. De ultrafine partikler består for det meste af organiske, hyrdrofobiske stoffer, eksempelvis kulstof, oliedråber, komplekse organiske forbindelse (PAH) eller oxiderede organiske stoffer. Den væsentligste kilde til emission af ultrafine partikler er trafik, herunder specielt dieselmotorer. Emissioner fra forskellige fremstillingsprocesser kan også bidrage til emission af ultrafine partikler, herunder eksempelvis asfaltproduktion samt medicinalindustrien.
Støv og fibre
Støv i indeklimaet består af organiske og uorganiske partikler og fibre, der stammer udefra, fra personer, dyr, beklædning, papir, byggematerialer, skimmelsvampevækst mm.
Støvindholdet i rum afhænger derfor af materialer, der er eller indføres i rummene, og fra aktiviteter, der foregår, men samtidig også af, om støvet fjernes ved rengøring eller ventilation. Støvet findes i luften eller på overflader, fx gulvbelægninger, der især kan udgøre støvdepoter.
Koncentration og sammensætning af det støv, der indåndes eller deponeres i øjne eller på huden, er forskelligt fra den, der er i luften eller på overflader. Det støv, der således oftest måles på, skal derfor kun betragtes som en indikator for påvirkningerne.
Grænseværdierne for forskelligt støv i luften er alle normalt meget højere end de koncentrationer, der findes i indeklimaet.
Grænseværdier for forskellige stoffer findes i Arbejdstilsynets vejledning C.0.1.
Luftbårent støv
Støvindholdet i luften varierer under normal aktivitet fra 0,05 mg/m3 til 1 mg/m3. De høje koncentrationer findes hovedsagelig kortvarigt på grund af livlig aktivitet eller tobaksrygning. I snavsede indeklimaer med høj aktivitet, som fx i skoler, er der målt gennemsnitlige værdier over flere timer på 0,5 mg/m3.
Den gennemsnitlige koncentration af luftbårent støv kan i rene omgivelser uden særlig stor aktivitet være under 0,1 mg/m3. Den bør være under 0,15 mg/m3 i kontorer. I skoler og daginstitutioner er den ofte større end 0,2 mg/m3.
Grænseværdier for arbejdspladser er fra 3 mg/m3 for organisk støv til 5 mg/m3 for uorganisk støv.
Den del af støvet, der indåndes og når ned i lungerne (den respirable del), er som regel meget mindre end totalstøvmængden.
Deponeret støv
En indikator på støvbelastningen eller rengøringen er støv deponeret på gulve og andre overflader.
Hvis der kan opsamles over 0,5 g/m2 gulv med en almindelig støvsuger efter der er gjort rent, så er rengøringen ikke god nok.
Man kan udtrykke en støvkoncentration i procent støvdækket areal. Mindre end 1 pct. støv på fx bordoverflader er udtryk for en ren flade. Mere end 5 pct. anses for uacceptabelt højt i et kontormiljø, men der er ikke endnu fundet nogen sammenhæng mellem disse tal og gener eller symptomer.
Mineraluldsfibre
Mineraluldsfibre forekommer i næsten alle bygninger, men det er kun kritisk der, hvor der har været eller er uindkapslet mineraluld til stede.
Vejledende værdier for acceptable koncentrationer er 1000 fibre pr. m3 luft og 30 fibre pr. cm2 på skabe og borde, men der er ofte kun en tredjedel af disse værdier.
Støvets øvrige bestanddele
Støvet indeholder bakterier, virus, svampesporer og andre allergener, og på støvet kan der sidde organiske gasser og dampe. Det kan være relevant at måle forekomsten af allergener, men det foregår bedst ved at analysere støv, der er opsamlet fra gulvene eller andre steder.
Oversigt over forskellige partikler og rensemetoder
Kilde: Arbejdstilsynet / Maskinmestrenes Håndbog / Noter til Partikelfjernelse fra Odense Ingeniør studie.
Filtrering
Foruden at opsuge støv eller væske er det støvsugerens opgave at tilbageholde støvet, så det ikke bliver blæst tilbage i rummet. Foruden posen er støvsugeren udstyret med et eller flere filtre.
Forfiltrets opgave er, udover at tilbageholde de partikler der måtte undslippe posen, at skulle agere sikkerhedsfilter, hvis posen af en eller anden årsag skulle gå i stykker. Herved beskyttes motoren.
Inden luften blæses ud i rummet igen, eller efter forfilteret, har man en sidste mulighed for at rense luften v.h.a. et udblæsningsfilter eller motorfilter. Disse filtre kan have forskellige navne og virkningsgrader. Mikrofilter, elektrostatisk mikrofilter og HEPA-filter.
High Efficiency Particulate Arresting (HEPA) filter så dagens lys for mange år siden. I 1950´erne skulle US atom forskning bruge et filter til at fjerne små radioaktive partikler, siden er HEPA filtre blevet brugt til mange ting. HEPA produkter er også en af de mange teknikker, astma og allergiforbundet foreslår til støvsugning.
MEN hvad er et HEPA filter, og hvornår er det et HEPA filter?
Arbejdstilsynet beskriver et HEPA filter således:
Absolutfiltrering vil typisk være i form af et HEPA-filter, der tilbageholder partikler ned til omkring 0,1 µm. Filteret tilbageholder ikke gasser og anden luftforurening. Filtrene er opdelt i klasser efter, hvor stor procentdel af de små partikler, der tilbageholdes, fx har H13 en effektivitet på 99,95 % og H14 en på 99,995% (tallet efter H1 angiver, hvor mange 9-taller, der skal være).
Et HEPA filter skal fjerne mindst 99,97% af alle luftbårne partikler større end 0,3 µm hvilket er 1/300 af diameteren på et menneskeligt hår.
Et HEPA filter skal iht. DS/EN60335 standarden være mekanisk beskyttet, og altså monteret i et hus med gitter eller lignende.
Afsværtningsgraden udtrykker, hvor effektivt filtret tilbageholder fine partikler (0,4 my – 1,0 my).
Filtreringsgrader for forskellige typer finfiltre:
Filtereffektivitet
Et filter vil typisk ændre filtreringsevne, efterhånden som filtret belastes med støv. Filtreringsevnen vil altid stige i begyndelsen og vil som regel falde efterhånden. Det er derfor ofte nødvendigt at tage hensyn til såvel filtreringsevnen I BEGYNDELSEN og OVER PERIODEN. Filterklasserne tager kun udgangspunkt i den GENNEMSNITLIGE filtreringsevne.
Samtidig vil tryktabet over filtret naturligvis stige, efterhånden som filtret fyldes med støv. Her er det værd at bemærke, at man vil se forskellige udviklingskurver for stigningen i tryktabet, afhængigt af det anvendte filtermateriale.
Filterklasser
Kilde: IFA (www.dguv.de)
Filterklasser defineres i standard DS/EN60335-2-69 Anneks AA.
Denne standard omhandler: Støvsugere til industrielt brug – Anneks AA sundhedsskadeligt støv.
Det er vigtigt, at støvsugeren er klassificeret og ikke kun filteret. (Støvsuger med godkendt filter).
MAK værdier kan findes i AT-Vejledning C.0.1 Grænseværdier for stoffer
Nyttige Links:
www.AT.dk (Arbejdstilsynet, vejledninger bl.a. vedr. recirkulation og faste arbejdssteder)